Møde onsdag d. 8. Maj 2019

Det er ved at være sommer men det forhindrer ikke rigtige modelbanefolk i at mødes til hygge omkring vores dejlige hobby.

Denne aften skulle vi høre om de store tog og hvordan den legendariske TV-serie “På skinner” er blevet til. Udsendelserne blev produceret af DR i 2011.

Vi havde besøg af DR-produceren af serien Torsten Egesten.  Torsten fortalte sjove anekdoter om optagelserne – om optagelser i regnvejr der ikke kunne bruges. De blev så lavet om og det havde et par fluer åbenbart luret for de placerede sig som filmstjerner lige præcis foran linsen.

Ideen til disse afslapnings-skinne-TV udsendelser stammer fra Tysklands Schöne bahnstrecken. I Norge lavede de den “Bergensbanen minut for minut” – den havde 1,2 million seere den weekend hvor den blev vist i forbindelse med banens 100 års jubilæum.

Det danske svar på dette er altså ‘På skinner’ – og man bliver virkelig suget ind i dette univers når man sætter sig roligt ned og lader sig fragte rundt i vores smukke kongerige.

Flere af filmene kan findes på Youtube – eksempelvis København Frederikshavn og Bjergbanen i Lemvig

    

Stort tak til Torsten for en interessant og lærerig aften hvor vi fik et indblik i hvordan en TV-udsendelse bliver til.

Her et link til et indlæg med Torsten.